Day 7
T H E B O M B I S R E A D Y A N D I M E E T H I M. pillen er aflang og hul. Da den rammer jorden lyder den hul. Hun samler den op og undskylder. Så vender hun ansigtet mod vinduet, ser på moren og siger, at alt kommer til at blive ok, for der er ikke noget inde i pillen. Både lægen og moderen kunne have sagt det følgende, men gør det ikke, og hun siger det for dem: det er kun naturligt at dræbe en del af ens krop. Den del, som har gjort sig klar til at dø længe før resten, og på den måde har tjent mig. Han siger, din mor gav dig ikke sygdommen. Hun er ikke syg. Du er syg. Hold op med at tænke på hendes død. Jeg har et rør i halsen nu og siger ingenting. Mor begynder at græde, og han rører min hals, nøjagtigt, og han holder vejret, som om det at røre min hud kan påvirke rummet. Så søger hans hænder opad mod min hage og derefter ned igen i cirkelbevægelser mens han leder efter det, der er klar til at dø. Jeg lukker mine øjne og bag dem kysser jeg ham og holder om hans hals på samme måde, som han holder om min. Mor følger mig hjem. Hun siger, at der er et vist punkt, hvor det vil holde op med at vokse og begynde at dø. jod 131 vil fortsat blive frigjort fra din krop. Lad ikke huden røre overflader og vent. du er ung. Jeg tænker på lægen, som også engang var ung.
Day 6
På den sidste dag af ørkenstormen, netop som vinden begynder at lægge sig, står bomben klar. Han er høj og slank; han står foran den med armene ned langs siderne og hviler i sin egen vægt. Nu har han alverdens tid. Og når de spørger, hvor han har været, kan han vende sig om og gå sin vej, og alt vil stadig være perfekt. Han tænker: Sådan vil jeg tale til dig. Der er ting, der rejser sig foran mig. En forbindelse til himlen, klipper eller træer, og så dette noget, jeg ikke kan se. Jeg talte sekunderne, og ved nul beskyttede jeg ikke længere mit ansigt. Det første, jeg lagde mærke til, var, hvordan flammerne mistede deres skær. Der var ingen vind, og røgen blev ikke påvirket af den opstigende sky. Jeg så lettelse i de stivnede ansigter omkring mig, og jeg huskede den krop, jeg engang havde set på et fotografi. Der var lidt kød tilbage på overfladen; det trak sig sammen fra begge sider som vand. Jeg vågnede i dag og indså, at jeg måske ikke længere er i stand til at redde nogen.
Day 5
D R E A M S O C C U R. A N I M P O R T A N T S I T E T O V I S I T. Jeg er vågnet på et ondt sted. I en ørken. Man taler ikke om krateret, siger lægen. Alting bliver forklaret grundigt længere fremme, der hvor man kan forsvinde ned i jorden, der hvor varmen fra bomben har smeltet stenene til grønligt glas.
Day 4
I DON’T FALL I’M LOWERED. THE AIR IS OPEN ABOVE ME. Jorden laver selv kratere, som mennesket prøver at efterligne, siger han. Måske ville han sige: Hvordan kan jeg have dræbt noget, jeg ikke kunne se?
Day 3
Jeg vil tage dig med tilbage, jeg vil lade os sænke ned i krateret. Du skal gå derned foran mig, og jeg vil ikke se dit ansigt, jeg vil bare mærke ændringerne, fra nakken og på afstand. Du ved at der var en nedtælling. I den første milliontedel af et sekund så vi alle det samme. Så ændrede shockbølgen vores øjne, og det var der du sagde din berømte sætning: NOW WE ARE ALL SONS OF BITCHES.
